tirsdag den 5. juni 2012

Jord, jord og atter jord...og lidt sand!

De graver, lægger fliser, flytter jord og sand - og jeg fejer og fejer! Der er sand über alles inden for og udenfor, i næsen og i skoene. Fuck, jeg glæder mig, til det er overstået. Vinduerne ligner jeg ved ikke hvad, men jeg giiider ikke pudse dem, før det er overstået - det kan vist ikke betale sig!
Haven begynder endelig at ligne noget. Der er lagt de fliser, der skal, på den sydvendte del af haven. Dvs. der hvor terrassen er, og hvor vi kommer til at opholde os. Idas sandkasse er næsten færdig, så det bliver dejligt at få den fyldt op med sand. Imorgen kommer de og jævner haven, så der er klar til at blive sået græs - det kommer de og gør på mandag. :o)
Så mangler de bare bagsiden af huset og det sidste af indkørslen. Indkørslen er lidt træls, for der ligger tre brønde til kloak, vand og hvad ellers det er - jeg har ikke forstand på det, så det må jeg hellere lade være med at udtale mig om! ;o) Anyway, de tre dæksler ligger alle, der hvor en af bilerne skal køre for at komme ind i carporten, så det skal der findes en løsning på. Problemet er jo, at fordi huset ligger en halv meter under vejhøjde, skråner indkørslen, så det gør det jo ikke nemmere, når der ligger et par dæksler i vejen. Måske derfor de venter med den til sidst! ;o)
Det var vist det, der er sket siden sidst!

lørdag den 19. maj 2012

Så er vi flyttet ind...

....og det er så dejligt!
Det er blevet lige, som vi drømte om - det skulle virkelig være alle forundt at prøve at bygge sit eget hus. :o)

Der blev lavet afleveringsforretning torsdag d. 10. maj, hvor vi også fik nøglen. Der mangler kun et par småting - lidt fuger udenfor, en sokkel, der skal lappes (ikke noget alarmerende - kun kosmetisk) og et par låger, der skal skiftes, fordi de var ridsede samt et par manglende hylder. De har en måned til at lave tingene, og hvis ikke det er gjort, må vi selv hyre en håndværker til at gøre det og sende regningen til Nyhuse, så mon ikke det nok skal komme på plads.

Vi døjer dog lidt med gulvvarmen og er heller ikke sikre på, at genvex-anlægget kører ordentligt, så vi får besøg af en gulvvarme-mand på mandag, så håber vi, han kan fixe det.

Vi er næsten på plads, men mangler stadig lampen over sofabordet og lys i soveværelset samt et par andre småting - såsom noget på væggene i stuen, men vi skal lige være sikre på, hvor billederne osv. skal hænge, inden der bliver lavet flere huller! ;o)

Der bliver knoklet, så terrassen kan blive færdig så hurtigt som muligt, for vi vil jo gerne nå at så græs, og det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal nå det inden efteråret.

Over and out for nu!

mandag den 7. maj 2012

5 dage til indflytning :D

Yes man, så kan dagene tælles på én hånd!
Vi flytter ind på lørdag medmindre et eller andet går helt galt, men jeg kan næsten ikke se, hvad det skulle være! Elektrikerne er færdige, VVS'erne er færdige og tømrerne er færdige.
Nu mangler der kun at blive fuget ved vinduer og døre både indvendigt og udvendigt. Fugemanden kommer vist imorgen sammen med rengøringsfolkene. :o)
Men de der rengøringsfolk er virkelig også tiltrængte...hold da op, der er meget støv, skidt og kanel inde i huset! :o/ Godt det ikke er mig, der skal gøre rent derinde! ;o)
Vi skal lave foreløbig afleveringsforretning på torsdag kl. 9, hvilket vist tager 2-3 timer. Hvis ikke vi finder noget, der skal fixes, får vi nøglen med det samme, men ellers får vi den fredag, når de sidste småting, vi måtte finde, er blevet ordnet. Så vi satser på, at der ikke er noget at komme efter - men ellers overlever vi nok, indtil fredag! De vil jo nok også gerne have nogle penge, inden vi får en nøgle...
Nå ja, så mangler der også lige at blive lagt et par hundrede m2 fliser samt lavet lidt støttemure hist og pist, men det kan vel ikke være så svært at få dem lagt?! Puha, jeg husker sidst, vi lagde fliser, og da var der 100 m2 mindre, end vi skal have lagt denne gang! :o/ Godt vi i det mindste ikke skal have fjernet nogle gamle fliser først denne gang...heldigvis er jeg jo gravid, så jeg må jo ikke slæbe på alt for meget...hehe, så jeg har undskyldningen for ikke at hjælpe alt for meget! :oP
Det var vist det for nu... :o)

mandag den 23. april 2012

Nu begynder det at tage form :o)

Pyha, nu kan vi snart se en ende på det! Vi er også sindsygt trætte af at bo, hvor vi gør, så vi glæææææder os helt vildt til at flytte ind i det nye hus! :o)
Idag blev der sat køkken og bryggers op. Skabene på værelserne mangler samt badeværelseselementerne, men mon ikke det bliver sat op imorgen? :o)
Derudover mangler trægulvet at blive lagt, men de håndværkere, der sætter skabe op skal også lægge gulvet, så det begynder de jo nok med, når de er færdige med skabselementerne. De skal også lave redskabsskuret udenfor, som vist er det sidste, der mangler, før malerne kan få malet udhæng og alt det udvendige. Så er det færdigt udenfor lige bortset fra et par nedløbsrør...
Når de er færdige, mangler der lidt el-arbejde - vi går i hvert fald ud fra, at der kommer nogle stikkontakter i hullerne i væggen, som er lavet til formålet....og så kommer der nok også en vvs-mand eller to og tilslutter noget vand og hænger et par toiletter op!
Det var i store træk, hvad jeg lige kan komme i tanke om mangler, men det kan vel heller ikke tage så lang tid, vel?!!! ;o)
BLIV SÅ FÆRDIGE - vi vil væk fra det lortehus, vi bor i nu!!!!!!!! :oD

mandag den 26. marts 2012

Deutsche murere!!

Nå, lige en hurtig update! Det er vist ikke for tit, jeg får gjort det! ;o)
Huset er jo blevet lukket nu. Det seneste, der er blevet gjort er lavet slidlag, muret bundstykker, gipslofter er sat op, der er kommet dørkarme i, og nu venter håndværkerne bare på, at huset er tørt nok, så de kan gå i gang med at spartle, male og lægge fliser.
Lige nu render der et par tyske murere rundt derude - og det har de gjort siden i torsdags. De arbejdede hele weekenden, så Serdar var tilpas! Endelig nogen der gad lave noget, selvom det ikke er hverdag! ;o) Men det er jo også fantastisk vejr til at mure i. Vi har altså godt nok været heldige med vejret indtil videre...7-9-13! De er rigtig flinke, men vi kan sgu ikke rigtig kommunikere med dem! Jeg var forbi med pizza og øl i lørdags, hvortil svaret var "du bist das besten"...hehe, det var sgu sjovt! Det lyder til på naboerne, at de hygger sig med øl og grill i carporten hver aften, men de har heldigvis ikke drukket øl nok til at lave muren skæv endnu! ;o)
Vi er efterhånden fuldstændig utålmodige og er SÅÅÅÅÅ trætte af at bo, hvor vi bor, men vi må jo holde ud et par måneder endnu. Nu er halvdelen af tiden heldigvis gået, så mon ikke vi overlever - trods alt?!! :o)

søndag den 26. februar 2012

onsdag den 25. januar 2012

Bygge-eksperten Serdar!

Serdar har fri i denne uge, og det synes han er helt fantastisk, for så kan han rigtig gå og snage i, hvad håndværkerne laver! Eneste minus er, at han var klar mandag morgen, men håndværkerne kom først i dag, så de var læææænge ventet, da de endelig mødte op. Til gengæld kom de seks mand stærk, så der skete noget idag. Da jeg kørte forbi efter arbejde kl. 16.30, var der stadig tre mand tilbage - det er sgu i orden! Hvis det stod til Serdar, skulle de også arbejde i weekenden! :o))
Ida har også fri, for hendes dagplejemor er på Tenerife, så stakkels Ida bliver slæbt ud i kulden og taget med på Haraldsvej for at bese byggeriet sammen med farmand!
Han tager billeder af ALT, spørger om alt og gør i det hele taget alt, hvad han kan for at irritere og genere håndværkerne! :o/
Men altså - det er jo nok godt nok, selvom man ikke behøves overdrive, Serdar!! ;o)

Planen er nu, så vidt jeg har forstået det, at der bliver støbt terrændæk i næste uge (jo, jo, jeg lærer skam også nogle fine ord!), når alle rør, ledninger osv. er på plads!
Ugen efter kommer vægelementerne - det bliver rigtigt sjovt, for så kan vi få en fornemmelse af, hvor store rummene bliver. :o))

Så det går vist efter planen lige bortset fra vandforsyningen!! Søren (byggelederen) ringede til mig omkring middagstid for at spørge, hvor vi havde gjort af vandet?!! Mit svar var....øh, pas! Han ville så ringe til vandværket, og det viste sig, at ham der skulle sende de nødvendige papirer til vandværket sørme havde glemt det! Så på mandag har vi vand! De skal godt nok bruge noget imorgen, men han ville vist høre en af naboerne, om han kunne nasse noget af dem mod et par flasker vin! Det er vist ikke så meget, de skal bruge, så vi satser på, at det går! Han sagde i hvert fald, at det ikke forsinker noget. :o)

Så status på 12.dagen er en irriterende bygherre, intet vand men stadig en tidsplan, der bliver overholdt!